Vidste du at – Krydderier kan være rene bakteriebomber!
Man har ofte hørt nyhedsmedierne beskrive tilfælde, hvor kunder er blevet syge af pizza m. oregano og lign. Det lyder mærkeligt, men det er vitterligt nemt, at blive rigtig syg af at spise krydderier i både frisk og tør tilstand…
- Krydderier gror tit tæt på jorden, hvilket bevirker, at jordbakterier lettere følger med planterne ud i butikkerne i de små potter.
- Krydderier tørres ofte på jorden, hvilket bevirker at der også her er mulighed for en transport af bakterier. Bakterierne kan ikke direkte leve på tørre fødeemner, men de kan udskille giftig toksiner og sporer, som ikke forsvinder ved opvarmning. Spore kan efterfølgende blomstre op igen og give levende bakterier i din mad. Derudover kan der leve svampe og andre mikroorganismer, som ikke er sjove at indtage.
Vi kan ikke umiddelbart købe os ud af problemet, men det drejer sig mere om at overholde holdbarhedsdatoen og sørge for at holde krydderierne tørre. Bliver de først fugtige kan hvad som helst næsten gro i dem… Derudover gælder det selvfølgelig om at få varm færdig mad hurtigt på køl og ikke mindst varme rester helt igennem inden servering.
Dette skal absolut ikke forstås som en opfordring til ikke at bruge krydderier i frisk og tør form i din madlavning, men mere som en lille hygiene-reminder om, at det ikke kun er kød og fordærvet mad, som kan gøre dig syg!
Relaterede indlæg
Posted in Vidste du at...


