Udnyt årtiden – Pistacier hele året rundt!

februar 6th, 2009 by Mia

pistacier Udnyt årtiden   Pistacier hele året rundt!

Nogle råvarer er særdeles årstidsbestemte, mens andre er bedre tilgængelige. Til denne kategori hører nogle af de mest næringsrige og smagfulde ingredienser, nemlig nødderne! Langt de fleste har implementeret bl.a. mandler og valnødder i madlavningen, derimod spiser rigtig mange stadig kun pistacienødderne, som snack eller lignende. Det mener jeg er en skam, der er en verden af muligheder i pistacienødder, Go for it!

De skønne grønne nødder er berømte og berygtede, de indeholder store mængder fedt(ca.45g pr. 100g), men det er vigtigt at huske og nævne at dette fedt er af den sunde slags(mono- og polyumættet) og at man som regel ikke spiser uhensigtsmæssig store mængder ;) Samtidig er nødderne rige på vitaminer(herunder A og vitamin) og mineraler( herunder kalium og jern).

Når vi snakker gastronomiske kvaliteter vil jublen i min omgangskreds ingen ende tage. Pistacienødder er populære hos de fleste. De har en utrolig fin smag, som fremhæves ved en skånsom ristning. Nødderne er fantastiske til både sødt og salt og deres fedme kan, selv i små mængder, pifte enhver blid ret op. Derudover er pistacienødder super flotte, den grønne farve kommer rigtig til sin ret, når de afskalles helt.

Der er rigtig mange alternativer til at spise nødderne i ristet form som snack, jeg har samlet lidt god inspiration og det bedste af det hele, du kan lave dem året rundt! (med relativt god samvittighed overfor miljøet, hehe)

;)

  1. Pistachio coins: Hak 1 del usaltede pistacier fint, smelt ½ del mørk chokolade. Bland de to ting( smag evt. til med havsalt og lidt vanillekorn). Fordel massen i små “mønter” på bagepapir. Lad mønterne størkne og nyd dem til en god kop kaffe eller brug dem til at pynte en dessert med.
  2. Pistaciesalat: Vask 1 hoved romainesalat, tør det og riv det i mundrette stykker. Fileter en appelsin eller 3 clementiner(gem evt. saften) og drys disse over salaten. Pil 1-1½ dl pistacienødder og rist dem evt. gyldne på en pande. Drys dem herefter over salaten. Lav nu en dressing af lidt olivenolie, appelsinsaft(eller sherryeddike), salt, peber og nogle stænk rosenvand. Hæld dressingen over lige før servering. Spis salaten som tilbehør til fx. falafel eller brug den som frokostret med skiver af stegt kylling ovenpå.
  3. Pistaciemazarin: Fin en god opskrift på mazarinkage eller spansk mandelkage(se evt. Meyersmad.dk) og udskift mandlerne med usaltede pistaciekerner, dette er utrolig dyrt, men meget delikat, hvis man er pistacie-fan! (Dette kan også gøres med fx fragilité)
  4. Pastelcreme: Fyld en blender med kødet af en moden avocado, 1 spsk. limesaft, ½ dl afskallede saltede pistaciekerner, et kvart fed hvidløg, evt. 3 spsk jogurt, salt og peber. Blend til cremen har en helt fin konsistens. Server denne blide, bløde creme til fx skaldyr, fisk eller som tilbehør til kryderede retter.
  5. Pistaciefyld: Brug saltede afskallede pistacier som lidt ekstra “guldklumper” i en tæt chokoladekage eller i morgenbollerne(se evt. indlægget om gemmedej) gerne i kombination med lidt citronskal.
  6. Pistaciepesto: Blend pistaciekerner, frisk basilikum, lidt pecorino eller parmasan, olivenolie, citronskal, salt og peber. Brug pestoen, ligesom du ville bruge almindelig pesto til fx skaldyr, frisk pasta eller kylling.

INFO: Usaltede pistacier fås til rimelige penge i mange velassorterede udenlandske grønthandlere.

God fornøjelse med de grønne “guldklumper”!

Relaterede indlæg

  1. Udnyt årstiden – “Synd” i avocado året rundt!
  2. Udnyt årstiden – Persillerod, en smagsgiver til hele vinteren !
  3. Udnyt årstiden – Knold når det er bedst…
  4. Udnyt decembers fristelser – Dadler…
  5. Udnyt årstiden – Okkor gokker… Jordskokker!

Posted in Mad

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk