Udnyt årstiden – Vilde ferskner!

Det er ikke fordi udvalget af årstidsfrugt ikke bugner lige nu, men vi har alligevel valgt at slå et slag for en spøjs lille lækkerbidsken. Den er en relativt ny sag på butikshylderne og minder da også lidt om sin fætter den almindelige runde fersken, men den har endnu flere behagelige overraskelser med i posen!
Det er ikke fordi navnet ; vild fersken er særlig dækkende, denne skønne sag er kendt under adskillige synonymer, fx doughnut fersknen, paraguayos, hvide ferskner og engle fersken. Når alt kommer til alt ligner den nok mest en dougnut uden hullet eller en alm. fersken som har fået et tryk på midten.
Men denne opdaterede udgave af den velkendte fersken er formidabel efter min mening. Den er en bombe af smag og en uovertruffen honningsød og nærmest cremet smag. Frugtkødet er saftigt uden af smatte og har en fin hvid/ lysgul farve. Derudover er skindet tyndere i forhold til den almindelige fersken og dette gør den til en mere behagelig spiseoplevelse i rå tilstand. Det er netop i rå tilstand jeg synes denne skønne frugt bør nydes!
Skal man alligevel lige runde et par måder at bruge den konstruktivt på, bliver den ikke dårligere af en let pochering i en sukkerlage af 3 dl vand og 1 ½dl sukker, samt ½ vaniljestang og 1 spsk. citronsaft.
Den vilde fersken er også et oplagt bud på en skøn ingrediens i en iskold smoothie/frugtis, sammen med frossen banan, passionfrugt, vaniljekorn og lidt tyk jogurt.
eller en sensommersalat med spæde salatblade, friske vilde ferksner i skiver, ristede saltede græskarkerner, et drys finthakket forårsløg og en dressing af lige dele limesaft og mandelolie(andet kan også gøre det) tilsæt 1 knivspids vaniljekorn. Perfekt til svinekød eller kylling.
eller en frisk frugt salat af friske vilde ferskner i skiver, limoncello(italiensk citronlikør) og grovhakket chokolade. Smager fantastisk alene eller til is, tiramisu eller græsk jogurt.
God fornøjelse med vildbasserne!
Relaterede indlæg
Posted in Mad

