Udnyt årstiden – Rødløg, flotte og krydrede!
Ikke alle mennesker er lige vild med løg. Jeg hører til den del, som er på randen til at elske løg. Hvad er en frikadelle uden løg i farsen eller Coq au vin uden løg i saucen. Der findes utrolig mange sorter løg, men min uforbeholdne favorit er helt klart rødløget, der er ikke én ret, hvor jeg ikke foretrækker de røde fremfor de hvide
For de fleste stopper fantasien ved tynde løgskiver i salaten, men her kan du finde lidt inspiration til andre retter med løg, som giver julelys i øjene på både løgelskere og hadere…
Udover at smage skønt, er rdløg fantastisk flotte i bl.a. tærte, chutney og wok.
Frisk løg skal man være lettere varsom med, specielt hvis det skal serveres sammen med milde ingredienser som fx melon. Her skal løges skæres meget fint og kun tilsættes i mindre mængder. Så snart løgene er tilberedt ændre de smag og bliver utroligt milde og søde. Særligt rødløg får en skøn smag i tilberedt form, pga. dens kryderede fylde.
Her er et par af mine bud på hvordan du kan bruge løgene på sjove nye måder, God fornøjelse!
1. Bagte løg: skær top og bund af rødløg (beregn 1 pr. mand). Tænd ovnen på 180grader(160grader varmluft). Drys løgene med knust rosa peber, salt, lidt stødt koriander og stænk med lidt æbleeddike og olivenolie. Bag løgene ca. 45 min og server lune til fx steg eller helstegt kylling.
2. Rødvinsløg: Bag løgene som ovenfor, bare uden krydderier(kun salt). Når de er færdige, pilles skrællen af og løgene deles. Disse kommes i en gryde sammen med 2dl rødvin(til 4 løg) og 2 spsk. balsamico, ½ spsk. honning eller sukker. Dette koger ind i 30min og lige inden servering tilsætter du 2 tsk. koldt smør. Server til vildt eller en kraftig gryderet med oksekød.
3. Hjemmelavede “ristede” løg: Skræl 2 rødløg og skær top og bund af. Skær løgene i tynde skiver på langs. (Skiverne skal være ca. 3mm tykke og 2-3cm lange) . Kom løget på en bageplade med bagepapir og spray med en lille smule olie eller ryst løgene rundt med 1 tsk. olie. Sæt pladen i ovnen på 100grader(80 grader varmluft) i 3-4 timer. Du har nu de lækreste flotteste(lila) sprøde løg. Smager såå godt drysset på roastbeef eller i en hjemmelavet burger. Mums…
4. Løgsalat: Skræl og del 2 rødløg. Skær dem i ULTRA tynde skiver. Læg dem i en skål og vend dem rundt med 1 spsk. god olivenolie/rapsolie, 1 spsk. sherryeddike, salt og peber. Vend tilsidst lidt nippet bredbladet persille i. Server fx. 2 spsk. ovenpå en skive/stykke godt lammekød eller en tyk skive stegt halloumi.
5. Løgtærte: Lav en grøv tærtedej(se fx indlæg om tærtedej) med enten grov speltmel eller grahamsmel, forbag eventuelt. Pisk en æggemasse af fx 3æg, 200g fromage frais, 1 tsk. tøret timian, salt og peber. Steg 1 pakke bacon(eller røget mørbrad), sprødt på en pande og dryp det af på fedtsugende papir. Skræl og del 4-6 rødløg. Skær den i skiver og steg løget på en pande ved middelvarme i ca. 10min. Fordel løg, bacon og æggemasse over bunden. Drys med revet ost og bag tærten i 30-40min. ved 200grader.
6. Løgtopping: Skræl 2 rødløg og del dem, skær dem i tynde skiver. Steg 15og bacon skåret i tern, gyldent. Steg så løg gyldne og tilsæt de sidste 3 min. Et æble skåret i grove tern, ½ tsk tørret timian, peber og den stegte bacon. Server som topping på kartoffel/sellerimos.
7. Løgsuppe: Put 4-6 pillede, skive skårne løg i en gryde med lidt olie, sauter ved middelvarme i 10min. Tilsæt 2 dl hvidvin, 2 laurbærblade, 2 spsk. hvidvinseddike, 1L vand, 1 tsk tørret timian, salt og peber. Lad det hele simre i 1time, smag til og server med oste gratinerede brød.
God fornøjelse med de mange løgretter i dit køkken!!
Relaterede indlæg
Posted in Mad


