Udnyt årstiden – Okkor gokker… Jordskokker!

november 15th, 2008 by Mia

jordskokker Udnyt årstiden   Okkor gokker... Jordskokker!

Jeg har valgt at fortsætte min lille føljeton om efterårets mange guldklumper, med en lille knold som de fleste aldrig rigtig ved, hvad de skal stille op med, når den ikke lige skal bruges til suppe… Det er virkelig synd og skam, for jordskokken er et hit og nemme at integrere i både madpakker og salater icon smile Udnyt årstiden   Okkor gokker... Jordskokker!

Det er først inden for de senere år, at jeg selv har stiftet bekendskab med jordskokken. Relativt hurtigt er det dog blevet til et rigtigt venskab, for jordskokken er en spøjs fætter, som er virkelig nem at gå til og som ikke behøver tilberedning!

Jeg har samlet lidt inspiration, så I har lidt at komme igang på eller bare til generel inspiration, hvis du allerede har gang i jordskokken… Husk altid at give jordskokken lidt syre(i form af fx citronsaft), hvis den skal bruges rå, ellers ændre farven sig og den bliver kedelig at se på.

1.Snack på madpakken: skræld jordskokker og skær dem i stave. Put dem i en plastikpose eller beholder og giv dem et lille squise citronsaft. Dette er et anderledes alternativ til gulerødder eller sammen med gulerødder, de er lidt sprødere og mere saftige, samtidig med at de har en dejlig nøddeagtig smag.

2. Stegte: Steg skrældede jordskokker i olivenolie på en pande. Drys med salt og peber. Når de er som du vil have dem(de må gerne stadig have sprødhed), rives skallen af en Øko-citron udover.

3. Á la æbleflæsk: Steg bacon sprødt på en pande. Læg til side og hæld fedtet fra. Steg nu skivede løg og skrællede jordskokker, tilsæt frisk eller hakket timian og et par minuter senere æbler i grove tern eller både. Smag til med salt og peber og server fx med ristet rugbrød.

4. Marinerede: Skræld jordskokkerne og skær dem i ultratynde skiver. Lav herefter en dressing af olie, eddike, dijonsennep og fx persille eller rosmarin.

5. Grov salat: Lav en “salat” af panderistede jordskokker, tynde skiver af pære og ristede, grovhakkede hasselnødder. Vend det hele med en dressing af nøddeolie(eller en anden olie, ikke olivenolie) og citronsaft eller en frugteddike. Er du til stærk ost, kan du evt. drysse med blåskimmelost.

6. Bagte: skrup jordskokkerne, ligesom med kartofler. Læg dem i et ovnfast fad. Vend rundt med olivenolie, hvidløg, salt og peber. Bag ved 200grader i ca. 30min alt efter størrelse. Lækkert tilbehør til steg eller en bøf.

Da jordskokker både indeholder lidt stivelse og gode kostfibre mætter de godt, så du kan snildt bruge dem i stedet for kartofler som er lidt lukseriøst alternativ icon smile Udnyt årstiden   Okkor gokker... Jordskokker!

God fornøjelse!

Relaterede indlæg

  1. Udnyt årstiden – Rødbeder på (næsten) 10 måder :)
  2. Udnyt årstiden – Knold når det er bedst…
  3. Udnyt årstiden – Rødløg, flotte og krydrede!
  4. Udnyt årstiden – Persillerod, en smagsgiver til hele vinteren !
  5. Udnyt årstiden – Skorzonerrod

Posted in Mad

2 svar

  1. Lisbeth

    Mmmmhh , lyder lækker, kan bare ikke rigtig finde dem her i Shanghai. har du forøvrigt et bud på, hvorfor kartoflerne her ca er ½år er søde??det plejer at skifte her sidst på året og blive godt igen henad foråret??

  2. miak

    Åh nej sikkert ikke på de kanter, men måske du kan prøve det samme med lotusrod, den har lidt samme konsistens :)
    Mht. kartoflerne, så kan det være forbi de bliver opbevaret på køl. For kold opbevaring for nemlig stivelsen i kartoflerne til at omdannes til sukker, hvilket vil give en sødere smag. Grunden til den kølig opbevaring er nok ret indlysende med jeres klima, idet kartoflerne ellers ville rådne på kort tid i varmen.
    Håber det kunne hjælpe…

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk