Røgsalt – En unik kombination!

Vi har snart set hele krydderispektret i kombination med salt. Nogle med godt resultat og andre med mere tvivlsomme kvaliteter. Enhver vil nok give mig ret at frisk hvidløg og salt er en så meget mere smagfuld kombination end hvidløgssalt! Men et godt “kombinationssalt” som jeg synes fortjener at blive fremhævet er røgsalt…
Røgsalt er i ordets betydning rent røget salt, hvis du vel at mærke køber en god kvalitet (ellers er der risiko for at løbe ind i grimme smagforstærkere og lign. Føj da). Det kan fremstilles på flere måder, men resultatet er nu engang et salt der har en lækker røget smag. Alt efter om du køber dit salt i en butik eller af nogle af de små private som fremstiller, er det røget med forskellige træsorter og evt. krydderier.
Røgssalt er ikke et ensidigt krydderi som får lov til at stå næsten uberørt på krydderihylden. Alle steder hvor du normalt elsker smagen røg eller hvor man normalt tilbereder på bål. Du kan fx snildt lave dine egne snobrød selvom du bor i lejlighed, det er bare lidt røgsalt i dejen. Eller drys lidt i din flødeost og du har smag af mild rygeost. Ja jeg kunne blive ved i det uendelig… På nye karttofler, æggekage, tomatmad, kylling, i en barbequemarinade, i ristede mandler, i en salat med jordbær og frisk spinat… Fortsæt selv listen, og und dig selv at prøve mit yndlingskrydderi for tiden!
Du kan læse videre om røgsalt og købe det hjemmefremstillede af slagsen her;
http://www.smokedsalt.dk/?Forside
Relaterede indlæg
Posted in Mad


juni 16th, 2008 at 15:59
Det skal lige tilføjes at det muligt at købe røgsalt fra Santa Maria i bl.a. Superbrugsen. Derudover forhandler også Specialkøbmanden(i KBH/på nettet) også saltet.
juli 18th, 2008 at 16:31
Jeg kan lige tilføje at Netto har Santa Maria røgsalt på tilbud til 25kr i uge 30, 2008.