Quorn – Det bedste kødlignende produkt pt
Hmm hvis man er kødspiser, som os, har man det lidt svært med produkter, som prøver at ligne kød. De fleste vegetarer føler det sikkert på samme måde. Det er en gråzone, hvor ingen rigtig er tilfredse. Mange produkter ligner enten for lidt eller for meget og det ender oftest med at begge parter er skuffede.
Produktet Quorn har nok ikke løst problemet for vegetarer, for det ligner virkelig meget kød!! Jeg vil kalde det et perfekt alternativ når kæresten (tit den mandlige af slagsen) eller barnet ikke vil spise “rigtig” vegetar mad…
Quorn er rent faktisk et ægte vegetarprodukt, absolut ingen kød! Dog er det ikke egnet til veganere, da det indeholder æggehvide. Produktet er lavet af en bestemt svampeart, og lad nu ikke det skræmme dig, for det smager ærligt talt ikke af svampe. Det har faktisk ikke rigtig nogen smag, som sådan, men tager smag af de krydderier du bruger.
Produktet har en lang række næringsmæssige fordele fx:
-Lavt fedtindhold
-Mange fibre
-Godt med protein
-Bredt spektre af vitaminer
Quorn er ikke noget nyt produkt, men har været på markedet i USA, England og Holland i flere år. Her i landet er det dog først blevet tilgængeligt indefor det seneste år.
Der findes flere varianter i serien af Quorn-produkter bl.a. fileter(ligner kyllingebryst, rigtig meget), fars(ligner mager oksefars), schnitzel m. ost og i tern.
Her i huset har vi kun smagt farsen(i spaghetti bolognese) og den kan kun anbefales. Du skal ikke forvente at det er kød eller opfører sig som det(det suger en del mere væske), derved kan du blive positivt overrasket. Selv den mandlige halvdel syntes faktisk, at det var en fin mellemvej til en kødfri-aften.
Rent prismæssigt minder det lidt om oksekød, men køb ikke samme mængde, som du køber kød. Der er fint nok til 2 mennesker i de portionspakker man kan få!
Du kan læse mere om Quorn her;
Derudover vil vi rigtig gerne høre dine erfaringer med produktet…
Relaterede indlæg
Posted in Mad



september 15th, 2008 at 00:06
Hvor kan det købes henne?
september 15th, 2008 at 12:21
Hejsa… det kan bl.a. købes i Super Brugsen og Irma. God fornøjelse med det
september 16th, 2008 at 23:38
Super, hvor henne? På køl ved kødet, grøntafdelingen eller et helt andet sted?
september 17th, 2008 at 12:21
Det er altid et frost produkt, hvilket også kan ses som en fordel(optøningstiden er kort). Det skal også nævnes at det kan bruges fra frossen tilstand og derved har en fordel i forhold til kødprodukter.
januar 27th, 2012 at 20:27
Har smagt fileterne og sådan nogle tern, og synes det smager MEGA lækkert. Det er et spørgsmål om at komme nogle lækre krydderier/ingredienser sammen med, som passer til den ret man skal lave. Kan rigtig godt lide konsistensen, som er lidt blødere end kylling, og desuden er det rigtigt nemt at have med at gøre. Det er hutigt at tø op, fx i micro ovn, og hurtig at tilberede. Er så glad for at en anbefalede mig at prøve det. Desuden får jeg ikke ondt i maven af det som hvis jeg spiste kød, i stedet har jeg det bare rigtig godt.
januar 28th, 2012 at 01:55
@Mutti
Herligt at du har haft en god oplevelse med produktet. Det er også min erfaring at det kræver en god krydring, men ja det passer godt ind i alle retter med fjerkræ eller andre lyse kødtyper.
Alt godt,
Mia K.