Ny is hos 7-Eleven… Den er god ;)

september 6th, 2008 by Mia

is 7 11 Ny is hos 7 Eleven... Den er god ;)

Baskin Robbins, det tyder umiddelbart ikke på en is, men tro mig det er det! På både den fede, lækre og smagfulde måde… Ny mums uden prisen er strøget helt til himmels! (Ikke endnu i hvert fald!)

7-Eleven gør meget ud af at promovere deres nye produkt, forskellige varianter af is fra producenten Baskin Robbins. Firmaet er ikke nyt i isverdenen(startede i 1945 i USA), men det er første gang at de kan købes i Skandinavien. 7-Eleven har eneret på salget indtil videre, hvilket er lidt synd, da de som bekendt kun ligger i storbyen. Men tilbage til isen…

Isen fås lige nu i 5 varianter bl.a. Cookies and cream, Almond Fudge og Chocolate mousse royale. Jeg vil kun udtale mig om smagen på sidstnævnte, men den er tilgengæld også helt forrygende!!

Mousse Royale er en ekstremt cremet, utrolig mørk chokoladeis. Den gavmilde mængde chokolade gør den til en koncentreret lækker bidsken, som har godt af lige at stå 10min inden servering. Den er fyldig og jeg synes hurtigt man bliver “ismæt”, hvilket jo på sin vis er en fordel…

Selvfølgelig kan man argumentere for at Baskin Robbins ikke er hjemme- og nylavet, men skal du søndagshygge eller bare kurerer dine tømmermænd er dette virkelig high class!

God fornøjelse, jeg håber du har en 7-Eleven i nærheden!

Posted in Ikke kategoriseret

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk