Nøddesmør – Den dejlige smag i smørbar form!

april 13th, 2009 by Mia

nc3b8ddesmc3b8r Nøddesmør   Den dejlige smag i smørbar form!

Nødder er en utrolig dejlig ingrediens og snack i sig selv. De har en god aroma, fedme og så er de i stand til at tilfredsstille både den salte og den søde tand. Vi bruger i dag nødderne mere og mere i forarbejdet form, som fx olier eller nougat. Peanut butter har derved fundet sin vej til de danske køkkener, men de andre typer nøddesmør er stadig en overset delikatesse…

Pt. befinder jeg mig i Californien, hvor de konsummerer store mængder nøddesmør, butikshylderne bugner af både mandelsmør, cashewsmør, solsikkesmør og selvfølgelig peanutsmør. Alle fås de i både saltet og usaltet og ofte også i sødede udgaver med fx honning er vanille. Hjemme i Danmark er det dog ikke umuligt at opstøve andre slags, flere steder forhandles bl.a. hasselnøddesmør og cashewnøddesmør.

For lige at udelukke misforståelser af enhver art, må vi hellere lige slå fast hvad der forstås ved nøddesmør. For nøddesmør har aldrig set skyggen af smør. Nøddesmør fremstilles ved at pulverisere nødderne og herefter iblande lidt olie(oftest fra selvsamme nød) samt evt. sukker, salt eller smag. Det er ikke nødvendigt at tilsætte konservering af nogen art eller opbevare det på køl, idet produktet indeholder store mængder fedt og samtidig små mængder vand.

Nøddesmør kan, i ren form, være en klistret affære, som ofte føles lidt tør i munden, så smør den i et tyndt lag eller kombiner med fx bananstykker/mos ovenpå, hvilket gør det hele mere cremet. Generelt er nøddesmør en yderst brugbar hverdagsluksus at unde sig selv. Her har I lidt inspiration, så I kan invistere i de gylne glas med gode intentioner og ideer i baghovedet…

  1. Brød; Tilsæt lidt spsk. mandelsmør(gerne crunchy) i din bolledej, evt sammen med lidt revet citronskal. Bollerne får en skøn smag af nødder uden af det er for dominerende. Fedmen komplimenteres af den friske citronskal.
  2. Trøfler; Når du laver chokoladetrøfler, kan du tilfører en dejlig nougatsmag ved at tilføje lidt hasselnøddesmør mens trøffelmassen stadig er varm. Derved opnås en dejlig nøddesmag uden ekstra sødme.
  3. Dressing; Rør en spsk. mandelsmør eller cashewsmør ud i 2-3dl tyk jogurt og smag til med salt og ctronsaft. Brug denne som dip til grønt eller som dressing til en grøn salat med fx æble, lidt rød chili romainesalat, server herligheden til en god kylling i rød karry.
  4. Kylling i tomat og peanutbutter; Rist 1 peberfrugt i skiver, kyllingebryst i skiver, samt 1 løg i tern i lidt olie på panden. Tilsæt en dåse hakkede tomater, lad det simre i 15 min. Tilføj så 1-2spsk. peanutbutter og smag til med spidskommen, salt og peber. Server med kogte ris… Mums!
  5. Alternativ satay sauce; Bland cashewsmør med lidt soya, kokosmælk, chili og sukker. Smag til og server som dip eller marinade til kylling.
  6. Cookies; Lav en omgang skøn cookiedej og bland 1-2 spsk. nøddesmør i. Dette giver en god nøddesmag og en herlig konsistens. Skal det gøres som amerikanerne skal det selvfølgelig være peanutbutter!
  7. Nudelsalat; Kog en god portion hvede eller ægnudler og skyld dem under koldt vand, så kogningen stopper. Hæld dem i en skål. Bland nu en dressing af 1spsk. nøddesmør, ½ tsk. soya, citronsaft og lidt vand. Vend dressingen rundt i nudlerne og tilsæt lidt halverede cherrytomater, sukkerærter i strimler og agurk uden marv, i tynde stave, samt evt. lidt finthakket rød chili.

Nøddesmør skifter i konsistens afhændigt af olieindholdet i nødderne, det er derfor vigtig i fx cookies at regulere melmængden eller bagetiden efter konsistensen.

Nøddesmør i mange udgaver og varianter fås i bl.a. helsekostbutikker, asiatiske grønthandlere samt hos Egefeld(Valby og Frederiksberg)

God fornøjelse med hverdagens luksus!

Relaterede indlæg

  1. Vitaminer i flydende form!
  2. Tomateddike – Den solmodne smag på flaske!
  3. Kombiner til din egen smag – Chocri, Gør det selv chokolade!
  4. Lyo Sabores – Rustikke stykker med den mest aromatiske smag!
  5. Udnyt årstiden – Knold når det er bedst…

Posted in Mad

2 svar

  1. Tøger Torkel

    Mums! Det lyder godt nok lækkert! Det må jeg straks gå i gang med.

    Vh Tøger Torkel fra madskolen

  2. miak

    Hehe Det er det så sandelig også, kom bare i gang, og velkommen til siden, hvis det er første gang :)

    Altid herligt med kommentarer!

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk