New Concise Larousse Gastronomique – Næsten alt du behøver at vide om alverdens ingredienser og retter!

oktober 2nd, 2009 by Mia

new chef New Concise Larousse Gastronomique   Næsten alt du behøver at vide om alverdens ingredienser og retter!

Ikke alle kogebøger rummer kendte retter og meget få bøger rummer alle de kendteste retter og ingredienser i verden, men det gør denne fantastiske encyklopædi. Man skal være lidt mere end almindelig passioneret for at finde denne bog interessant, i så fald er det en guldgruppe i oprindelse, metoder og sammensætning på alle de bedste små og store ingredienser og retter fra hele verden!

Larousse Gastronomique er ikke noget nyt mesterværk, men blev oprindeligt skrevet af Prosper Montagné i 1938, den er blot ny i min samling og af denne grund har jeg først skrevet om den nu. Den er kommet i adskillige udgaver siden 1938 og den sidst tilkomne udgave blev gennem-opdateret i 2001 af en stor gruppe gastronomer, samt eksperter indenfor de relevante områder.

‘ For foodies, Larousse is perfect bedtime reading ‘, Ken Hom

‘ A real must for any serious chef ‘, Jamie Oliver

Disse kommentarer kunne ligeså godt have kommet ud min egen mund, for denne skønne bog har fået en fast plads blandt mine mest brugte bøger. Den er nem at slå alt fra frølår til frankfurter op i. Også fremstillingsmetoder og opskrifter på de originale retter finder man her.

Det eneste minus jeg rigtig kan finde ved Larousse er manglen på billeder, så hvis du er en visuelt orienteret og inspireret kok, er dette “no go”.  Det skal dog tilføjes, at der på ingen måde ville være plads til billeder i denne tætpakkede bog, de 1440 sider er tynde og jeg tør ikke tænke over hvor tyk den ville være, hvis den indeholdt billeder.

Til slut vil jeg lige slå fast, at dette absolut ikke er en “begynder” bog, men et nørdet opslagsværk. Bogen er relativt letlæselig og har et fantastisk register, som gør opslagene lettere, men derudover mener jeg man skal vide en del om råvarerne mv. for at få optimal glæde af denne bog.

Det mest spændende er at slå op på en tilfældig side og lade sig fordybe i gastronomiens mangfoldighed… Hver en krone værd!!

Desværre er bogen ikke oversat til dansk, men findes i en engelsk og fransk udgave.

Relaterede indlæg

  1. Pepsi Natural – Cola på den næsten “naturlige” måde…
  2. Udnyt årstiden – Rødbeder på (næsten) 10 måder :)
  3. Kondenseret mælk – Næsten dessert på dåse!
  4. Nellie Dellies – Ny næsten kaloriefri slik … Hmm
  5. Tastespotting.com – Lad den visuelle sans råde!

Posted in Kogebogsanmeldelser

3 svar

  1. Kim Schulz

    Jeg sad lige og søgte lidt og faldt over en 2009 udgave af bogen:
    http://www.elounge.com/Pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=5352760
    Kan det passe at der er kommet en ny udgave igen eller er det en anden bog med næsten samme navn?

    søger man på bogpriser.dk så får man en hel række forskellige udgaver som svinger i pris fra lige over 200kr til over 500kr.
    http://www.bogpriser.dk/q-Larousse-Gastronomique/

  2. Janne Jensen

    Hej Foodfan,
    Er det muligt at sende dig en mail – jeg har nogle produkter jeg gerne vil sende dig…?! På forhånd mange tak! Mvh Janne Jensen

  3. miak

    Mit bud er at det er præcis den samme bog, men måske et nyt oplæg eller en europæisk udgave… Jeg har købt min hos Play.com de har generelt et bredt udvalg af levnedsmiddel litteratur på alle niveauer…

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk