Knuthenlund Gedekød – En let og delikat mundfuld!

september 6th, 2010 by Mia

ged 300x200 Knuthenlund Gedekød   En let og delikat mundfuld!

En hel del mennesker har aversioner, når det kommer til produkter baseret på ged. Associationer til ildelugtende gamle gedebukke, kan få enhver til at rynke på næsen. Kommer kødet i stedet fra et yngre dyr, ser billedet pludselig anderledes mildt og mørt ud. Knuthenlund på Lolland gør sit til at aflive myten om gedekød…

Stedet er Lolland, godset hedder Knuthenlund. Her danner fredfyldt land idyl rammen om det lille landbrug. Knuthenlund har en lille produktion af fødevare baseret på økologisk gedemælk og fåremælk, samt mindre produktioner af slagteænder og -gæs + vildt.

Kødet fra de små øko-geder er kendetegnet ved en særdeles lækker kødsmag, som minder om kalv, men mere smagfuldt. Den er ikke er dominerende og tung, men har en delikat dybde, som gør ged til en lækker mundfuld. Det er magert og utrolig mørt. Konsistensen er let og mindre grov end lam. Et sikkert hit hos børn og voksne!

Gedekødet har i sig selv en fantastisk smag, så det er synd at overdøve den for meget. Brug derfor friske urter og lette smagsgivere (fx øl og hvidvin) i retter med gedekød.

Gedekødet er ikke den primære produktion hos Knuthenlund og derfor kan det, til tider, være lidt svært at få fat i. Vi fandt det hos Magasin Mad og Vin, men ellers oplyser Knuthenlund selv nærmeste forhandler. Prisen er ganske rimelig; ca. 80kr/kg for hakket gedekød og ca. 100kr/kg for gedeskank(priser fra Magasin, August 2010).

Udover det lækre gedekød producerer Knuthenlund også en skøn fåreyoghurt, som er en cremet sag til en pebret, men velfortjent pris, som jeg i samme åndedrag vil slå et slag for.

får 2 Knuthenlund Gedekød   En let og delikat mundfuld!

For mig er Knuthenlund et perfekt udflugtsted til en søndagstur. Brug 1 times tid på at se geder, får og gårdbutikken(selvfølgelig) og gå så en dejlig lang tur i skoven som støder op til gården, den er offentlig og har mange gode stier.

Knuthenlund kan virkelig betegnes som en velsmagende bid af Lolland!

Relaterede indlæg

  1. Marinering – Kan mælkeprodukter udrette mirakler?
  2. Baconsalt
  3. Gourmetsaltning – Mørt kød for ingen penge
  4. Tastespotting.com – Lad den visuelle sans råde!
  5. CPH Good Food – Opskriften er kreativitet, velsmag og uanede mængder kærlighed til mad!

Posted in Mad, Nyheder

Et svar

  1. Kristina

    Hej Mia

    Jeg er glad for at du slår et slag for gedekødet! Jeg har længe været fan af det lækre kød, især fra grill.

    Kh Kristina

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk