Kaffe, kakao og lakrids – Ny Bülow lakrids til de “voksne” lakridselskere

Lakridsfeberen raser mere end nogensinde før i de danske slikskåle og køkkener og nu har den kære lakridsmager Bülow tilføjet en ny lakrids til repertoiret af gourmetlakridser. Her er der tale om en “voksenlakrids” , der smagsmæssigt tager kegler!
Jeg har i flere år ventet i spænding og længsel på den, for mig perfekte, smagsintense kombi af kraftig mørk chokolade og velkogt lakrids. Men ak, jeg var næsten endt med overvejelserne om jeg mon var den eneste sjæl i det danske land, men en sådan trang. Der var andre derude! – For Johan Bülow har netop lanceret en ny lakrids lige efter mine smagsløg! Med den nye C har han efterhånden en lakrids på hylderne for enhver smag.

C er den nyeste i rækken af Bülows chokolade coatede gourmetlakridser og der arbejdes videre med den, mere eller mindre, traditionelle islandske kombi af chokolade og lakrids, krydrede med lakridsmagerens egne små twist og påhit.
Denne gang er kernen gjort af den klassiske og søde lakrids “1″, svøbt i et tykt lag 55% mørk chokolade og knuste arabicabønner. Smukt, intenst og helt sikkert kun for den voksne kaffedrikker. Der er virkelig knald på smagen og kritikere vil måske mene, at chokoladen og kaffenibs overdøver den skønne lakridssmag, men jeg tænker mere lakridsen, som en understregende eftersmag og nærmest et “mellemstykke” i smagen… Først chokolade, så lakrids og til slut kraftig kaffe – kan ikke konkludere andet end at dette må siges at være en interessant og overraskende “himmerigsmundfuld” med en overraskende god balance.
Så kan man altid diskutere kvaliteten af chokoladen og konsistensen på lakridsen, men overordnet set, så er det denne her lakrids jeg har sukket efter…
C-lakridsen er allerede til salg i Magasin og Tivoli til den klassiske lakridspris på 70kr. dåsen.
Relaterede indlæg



august 16th, 2012 at 17:12
Juhuu og øv! Jeg har længe sukket efter en lakrids overtrukket med mørk chokolade i stedet for mælkechokoladen, som efter min smag er lidt for sød til at kombinere med lakridsen. Bare ærgeligt at jeg ifølge min søster endnu ikke er “voksen”. Hvis kaffesmagen er kraftig, bliver det nok kun til en enkelt smagsprøve…
august 17th, 2012 at 00:01
Hej Astrid
Giv den en chance i hvert fald… og send evt. en lille bøn til Hr. Bulow om en “medium” voksenlakrids også, er sikker på at han er lydhør overfor konstruktive og kreative forslag
Ha ha, den er måske meget god til smagsadoptering
Alt godt,
Mia
september 2nd, 2012 at 11:30
Jeg smagte denne forleden og jeg var straks solgt!! Nøj, hvor er den bare lækker.
oktober 19th, 2012 at 20:25
Jeg elsker Bülow lakrids. Min favorit er A og så den nye, der blot hedder 2