“I dagens anledning” – Lav fyldet ordentlig og godt :)
Selv den bedste bager vil nok nikke billigende til, at det ikke er bundene, der “trækker læsset” i en lagkage. Det er faktisk muligt at lave en rigtig lækker lagkage uden, at du har brugt 1 time på at bage bunde.
Nej det er helt klart fyldet man husker… Har man et simpelt fyld kan bundene godt selvfølgelig godt laves så de højner smagen… Men men men jeg synes nu, at man skal lægge sin energi i et ordentligt fyld, såå drop købecremen!
Overvej først og fremmest hvem der skal spise kagen, er den til børn eller voksne.
Er det en børnelagkage er den gammeldags udgave med en god creme og frugt et hit. Her er det mere pyntet som sælger værket, så giv den gas på toppen
Sørg også for at lave cremen selv, hvilket er super simpelt, bare husk at den ikke må koge, så skiller den og det er synd. Du kan dog også være lidt mere utraditionel og bruge en hjemmelavet nutella/chokoladesovs eller guf( se indlægget om hjemmelavet gammeldags isvafler) i stedet for cremen. Det helt store hit hos de små kan også være at lade dem lave deres egne lagkager. Køb lagkage bunde og stik dem ud med en skål el. lign. så det får portionsstørrelse, stil fyldet på bordet i små skåle og lad børnenes fantasi og nysgerrighed klare resten!
Når det kommer til voksen-lagkagerne, ja så skal der andre boller på suppen.. Der skal knald på smagen! Her er et par eksempler:
Brug mørke kagebunde og lav en almindelig kraftig chokolademousse. Læg moussen i mellem bundene sammen med friske hindbær eller nøjes med at pynte med frugt på toppen. Moussen kan du også med fordel bruge mellem marengsbunde eller nøddebunde.
Generelt er mousse en godt som fyld, du kan både bruge mousse med nougat, hvid chokolade eller alm. frugtfromage. Det giver en lettere kage og en anderledes konsistens.
Du kan også lave en hjemmelavet omgang guf (se indlæg om hjemmelavet isvafler, juni08) og pisk den med 125g friske jordbær eller hindbær i mindre stykker. Dette giver et medium sødt meget lækkert fyld som kræver at du væder dine lagkagebunde med lidt spiritus eller fx hyldeblomstsaft. En rigtig sommerlagkage!!
Sidst men ikke mindst skal nævnes tiramisu-cremen og ostecreme er virkelig godt i lagkage. Lav en cremen til en normal tiramisu. Væd dine lyse bunde med kaffe og lidt likør og læg dem sammen med cremen imellem. Drys toppen med kakaopulver!
I en mere sommerlig udgave udelader du kaffen og væder bundene med Grand Manier, passionfrugt- eller appelsinsaft. Lægger kagen sammen med tiramisu-cremen og topper med skivede ferskner.
Jeg kunne fortsætte i det uendelige og det her er sikkert ikke mit sidste ord om lagkagefyld…Men nok for nu! Håber I får nogle smadder lækre lagkager fremover!!!

Relaterede indlæg
Posted in Mad



august 4th, 2008 at 15:18
Et eksempel på en mousse du kan komme i er denne;
Smelt 100g mørk chokolade(enten i mikroovn eller vandbad), lad det stå og køle lidt.
Pisk 4 spsk pastauriseret æggeblomme med 4 spsk sukker + kornene af ½ vanillestang. Vend chokoladen heri.
I en anden skål pisker du så 2dl pastauriserede æggehvider stive. Disse vendes forsigtigt i choko-æggeblandingen. Læg moussen på bundene og stil den på køl min.3 timer inden servering. – Du kan også lave denne mousse med lys eller hvid chokolade, brug bare mindre sukker(2 spsk).