Gemmedej – Nybagte boller hver dag i en uge!

december 22nd, 2008 by Mia

dej Gemmedej   Nybagte boller hver dag i en uge!

Det er træls at vågne sønda, mandag eller tirsdag morgen til en tør endeskorpe og langt til bageren. Derfor har jeg udviklet min egen opskrift på boller og brød til hele ugen. Bag dem hver morgen, eller skån miljøet og bag til 2 dage af gangen. Dejen og brød holder sig frisk og lækker !

Grundopskriften er meget enkel og du kan starte med at lave den, hvis du vil teste konsistens og smag inden du eksperimentere med forskellig smagskomponenter og fyld.

Grunddej: Bland 6-10g gær med 5dl koldt vand. TIlsæt 1 spsk honning, 1 spsk. god olie og 1 spsk. hvedemel. Rør godt og tilsæt nu 1 spsk. salt og 700g hvedemel(mindre hvis du tilsætter kerner og helst igennem en sigte). Lad dejen blive i skålen og put det hele i en plastpose og luk med en klemme eller elastik. Lad den stå på køl mellem hver bagning. Vent min. 12timer inden du bager med dejen. Lav nu boller med en spiseske og læg på en bageplade i lige rækker. Bag bollerne i ca.15min ved 225grader.Efter 2min i ovnen kastes 2½ dl vand ind i bunden, hvorved der dannes en masse damp. Dette giver luftige boller med en glat overflade:)

Alternativt kan du lave flutes eller brød af dejen også evt. lade dem efterhæve lunt i 1time.

Økologiske varer er selvfølgelig bedst, når dejen skal stå så længe. Husk at gå efter en god hvedemel med højt protein indhold.

Næste gang du skal lave dej, gemmer du en klat af den gamle og blander i. Derved får du en endnu mere smagfuld dej og en god flora.

Variationer:

  • Udskift 2dl m. maltøl eller hvidtøl og tilsæt ½ dl. trekornsblanding.
  • Tilsæt 2tsk. revet citronskal og 1 dl. græskarkerne.
  • Lav bollerne med speltmel og tilsæt ca.1dl væske mere, sammen med 1dl mandler.
  • Brug halvt durummel og tilsæt 1 dl udblødte hvedekerner, samt lidt hakkede oliven. (Denne er mest egnet som madpakkebrød).
  • Tilsæt 1 spsk. maltmel og 1 dl hakkede valnødder, brug evt. valnøddeolie. Bag dejen som flutes.
  • Tilsæt ½ spsk. surdejspulver, det giver en rigtig dejlig let syrlig smag og en endnu bedre holdbarhed.

Held og lykke med fremtidens hverdagsbrød og god jul til alle!

Relaterede indlæg

  1. Hævning i poser = Store luftige brød!
  2. Det brune pift – Maltmel
  3. Vidste du at – Dit vand kan være skyld i små brød…
  4. Citrusskal – Friskhed og aromaboost til salt og sødt!
  5. Restemad, for økonomien, klimaet og smagens skyld!

Posted in Mad

5 svar

  1. SMuncken

    Med det vand til mel-forhold bliver det den til dato mest linde brøddej, jeg har set. 3,5 dl. væske til 500 g. mel virker bedre for mig.

  2. miak

    Hej SMuncken
    Tak din kommentar, en mindre trykfejl er nu rettet.
    Dog vil jeg lige indskyd,e at bollerne her bliver for faste ved brug af bare 3,5dl vand til 500g mel. Bruges pizzamel eller højproteinmel hæver boller op i ovnen også selvom den er tynd.

    Bedste hilsner
    Mia
    Foodfan.dk

  3. Mariakaisa

    Når du skal fylde mel i den sidste rest dej, hvor meget mel, salt og vand, evt. kerner kommer du så i??

  4. Mia

    Hej Maria
    Du tilsætter bare samme mængder som til grunddejen og så den lille ekstra rest dej.
    Giver det mening :) ?

    Bedste hilsener
    Mia

  5. ::Vågn op til nybagte boller – hver morgen « snedled.dk

    [...] foodfan har jeg fundet opskriften på lykkelige morgener (ja, ok. Er glad for god [...]

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk