Fantastiske Toscana = Fantastiske madoplevelser

august 16th, 2008 by Mia

toscana Fantastiske Toscana = Fantastiske madoplevelser

Jamen så er “redaktionen” tilbage efter en uge i Italien, rettere sagt Lucca(Toscana). En meget velfortjent ferie, som har betydet store smagsoplevelser og masser af ny inspiration. Jeg har kort samlet lidt sammen af nemme små ting, som vi kan tage til os fra det Toscanske køkken!

Uha ja hvor begynder man i det toscanske køkken! De fleste har jo nok stiftet bekendtskab med både pizza og foccacia(udtales “fokatja”), men der findes bare 117 varianter af disse opskrifter. I den forgangne uge har jeg bl.a. stiftet bekendtskab med mørk foccacia m. hørfrø og sesam, foccacia Dolce som er sødet og indeholder rosiner og sukker crunch på toppen(minder lidt om brunsvier) rigtig god til brunch! Det skal lige tilføjes at foccacia i Toscana mange steder ikke er højere end 2cm og ikke overhældt med olie, men istedet penslet med en blanding af halvt olie, halvt vand. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænserne for fyld og topping når det kommer til foccacia, af andre varianter fx nævnes Pomodori (med skiver af frisk tomat) og foccacia med solsikkekerner(navn ukendt).

Jeg har derudover fået en ny ven i en meget delikat røget mozzarella! Helt fantastisk, lidt mere fast end den helt friske af slagsen. Meget mild røgsmag, som bare er perfekt både til en lille crostini(ristet brød med topping) eller på en traditionel pizza magarita. Den er helt klart værd at prøve.

En anden knap så velkendt ret er panzanellaen, som de fleste undervuderer lidt, hvilket er virkelig synd! Retten er en såkaldt brødsalat, som laves med tørt ciabatta(eller lign.) som udblødes i lidt vand. Dette smuldres og blandes med friske gode tomater i tern, evt. lidt finthakket rødløg og lidt skrællet agurk i små tern. Dette tilsættes en dressing af vineddike, olivenolie, oregano/frisk basilikum, hvidløg og salt og peber. Det hele vendes sammen og stilles på køl ca.1 time. (I nødstilfælde kan du godt spise den før).

Den sidste ting jeg vil fremhæve fra Toscana denne gang, er deres evne til at lave Sugo, også kaldet kødsovs i danske ører. I virkeligheden er opskrifterne ikke synderligt meget anderledes end de danske variationer, men den store forskel ligger i kogetiden . Konceptet hedder i al sin enkelthed; “Kog ud, kog ind”. Først koger man alting ud i 2 timer, tomaterne smatter og kødet mørnes. Herefter koges det hele ind, så smagen bliver ovenud intens, dette tager cirka 3 timer. Alt sammen selvfølgelig ved lav varme! Så har du tid en weekend, så und dig selv denne oplevelse, den højner spaghetti med kødsovs til en vaskeægte spaghetti bolognese!!!

God fornøjelse i det Toscanske køkken!

Relaterede indlæg

  1. Oliemysteriet…
  2. CPH Good Food – Opskriften er kreativitet, velsmag og uanede mængder kærlighed til mad!
  3. Dips – 2. halvdel, Uden mælk!
  4. Udnyt årstiden – “Synd” i avocado året rundt!
  5. Gem sommerens smage!

Posted in Mad

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk