Det brune pift – Maltmel

oktober 16th, 2008 by Mia

maltmrc3b8d Det brune pift   Maltmel

Jeg har ofte overvejet, hvorfor mine nøddebrød aldrig fik så dejlig en brun farve, som bagerens og hvorfor mine rugbrød ikke havde det sidste pift i smagen. En dag, da jeg besøgte specialkøbmanden fik jeg løst mysteriet. En lille hverdags-åbenbaring fandt sted og jeg har siden brugt maltmel, som et pift i min bagning… Her har du et par forslag til at komme igang på!

Malt er egentlig betegnelsen for spiret korn, som vi kender det fra øl. Det laves oftest af byg eller hvede. Derudover bruges det spirende korn til fremstilling af kaffeerstatninger, ekstrakt, sirup og som sagt mel!

Du kan bruge de fleste maltprodukter i din bagning, jeg vil dog selv foretrække maltøl, sirup eller maltmel. Maltmel er lettere sødligt, koncentreret og har nuancer hen imod kaffearoma.

Maltmel kan som udgangspunkt tilsættes al brød og kage, men der er deje hvor det passer bedre til end andre. Skal du fx bruge et godt ostebrød, tilsætter du ca.2spsk maltmel en normal dejopskrift(ca 1kg mel) sammen med lidt ekstra honning. Dette giver et lydebrun brød med en let sødligt og nøddeagtig smag.

Malltmel er også rigtig god i kernebrød m. sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner og ikke mindst nøddebrød m. fx valnødder, hasselnødder eller græskarkerner. Selvfølgelig er malt derfor nærmest uundværligt i rugbrød, især svensk rugbrød.

Lidt mere utraditionelt bruger vi hos os maltmel i vores pizzadej når vi laver kartoffelpizza, hvilket er et sjovt tvist, også for øjet :)

Sidst men ikke mindst kan du bruge malt som krydderi i desserter og småkager! Husk at malt i store mængder kommer til at smage lidt a la kaffe…

Maltmel forhandles i små portioner hos specialkøbmanden (1 pose holder mindst ½ år hos os).

Held og lykke…

Relaterede indlæg

  1. Gemmedej – Nybagte boller hver dag i en uge!
  2. Hollandsk efterårsost – Gouda med valnødder :)
  3. Udnyt årtiden – Pistacier hele året rundt!
  4. Restemad, for økonomien, klimaet og smagens skyld!
  5. Dips – Det lille ekstra til grønt og brød!

Posted in Mad

Et svar

  1. susanne knutsen

    Vi er så glad for at denne siden forklarte og inspirerer til å bruke maltmel. Nytt for oss, men så lekkert! Takk! Må få fatt i det.

Skriv din mening eller bemærkninger her:

OBS: Der kan gå lidt tid før din bemærkning kan ses på siden, så der er ingen grund til at skrive den flere gange :)

fan

Om Foodfan.dk

”Foodfan er for mig ikke en traditionel madblog. Jeg mener der er nok sider med opskrifter og billeder i danmark. Derfor skal du som læser af foodfan.dk nærmere se bloggen som et sted at søge inspiration og blive klogere på ingredienser og produkter. Du er altid velkommen til at komme med kommentarer, dine opskrifter, forslag eller spørgsmål... God læselyst!”
- Mia Irene Kristensen, redaktør af Foodfan.dk