Chokolade – Sundt, i de rette mængder ;)

Det er ikke en hemmelighed at chokolade, især de lysere af slagsen, ikke hører til i den ultimativt sunde fødevarekategori, men det er helt klart muligt at fremhæve gode effekter ved den delikate spise!
Der er lavet uendelig mange undersøgelser om chokolade, men der kommer nok aldrig et endegyldigt svar om det er sundt eller ej. Da dette i høj grad afhænger af størrelsen på indtaget og chokoladeprocenten.
For at gøre det helt klart er der påvist flest sunde egenskaber ved mørk chokolade med en kakaoprocent over 50%. Dette står altid anført på pakken, når du køber den i DK. Denne procent kan ikke regnes for en kvalitetsfaktor i sig selv og den er heller ikke en garanti for velsmag. Det er dog kakaoen som indeholder gode ting og derfor er det vigtigt at denne er en af hovedbestanddelene.
Ser man på hvilke stoffer man så får med når man indtager den daglige dosis, så er mangfoldigheden stor;
Oliesyre – En umættet Omega-9-fedtsyre fra kakaosmør som har vist at mindske risikoen for hjertekarsygdomme. Fås også fra raps- og olivenolie.
Stearinsyre – fast mættet fedtsyre. Den er svær at nedbryde for menneskets enzymer og bliver længe i mavesækken, den giver derved længerevarende mæthed.
Polyfenoler -Antioxidanter som bekæmper frie radikaler, som er medskyldig i kræft og vores aldring i det hele taget. Findes også i te i mindre mængder.
Hvilke “sideeffekter” har chokolade?
Forskere ved Københavns Universitet har i flere forsøg påvist en appetit sænkende effekt. Og hvad betyder det så? Det betyder at det rent faktisk kan legaliseres overfor samvittigheden at spise en lille mængde MØRK chokolade sammen med din morgenmad (det er nok kun de mest inkarnerede choko-maner), idet man rent faktisk og helt ubevidst vil spise mindre resten af dagen.
Chokolade har altid været kendt som et afrodisiakum, det er dog kun påvist ved kvinder
Så en chokoladefondue på daten er nok ikke en dårlig ide…
Her på siden regner vi snart med at kunne gennemføre den første test i form af en CHOKOLADETEST, mere præcist en test af nettos chokolade. På den måde kan du til hver en tid gribe efter den bedste udgave når du iler mod kassen…
Læs mere om dette fantatiske levnedsmiddel på;
http://www.life.ku.dk/forskning/online_artikler/artikler/forklaedt_som_slik.aspx
Relaterede indlæg
- Valrhonas fyldte chokolade – Et chokoladekapitel for sig..
- Kombiner til din egen smag – Chocri, Gør det selv chokolade!
- Chokolade Chantilly – Molekylær Gastronomi og en af verdens mest enkle desserter!
- A XOCO – Chokoladegastronomi på højt plan!
- CPH Good Food – Opskriften er kreativitet, velsmag og uanede mængder kærlighed til mad!

