Birkesaft – Læskende, ren og sund fornøjelse!
![]()
Jeg synes selv, at jeg har været godt omkring i den “våde” verden, som findes i vores velassorterede supermarkeder herhjemme, men endnu engang må jeg lade mig overraske af et nyt vidunder, et nyt alternativ til os med en lidt sød tand, en ren og sund fornøjelse, uheldigvis også ret dyr, men BIRK smager virkelig af forårsskov!
Jeg smagte BIRK første gang på EAT 08(madmessen i Øksnehallen) og var ret imponeret, men syntes dengang, at det måske bare ville være en spøjs helsetrend, som ville ende som en døgnflue. Her et par måneder efter finder jeg flasken i mit lokale supermarked og tænker, så holdt den sørme alligevel og det fortjener den også med bravour!
Der er flere sider af sagen når det kommer til BIRK, for det første er drikken lavet af 100% ren birkesaft, direkte tappet fra levende træer(som ikke lider under tapningen
), dette gør i sig selv at drikken får en sødlig smag idet der sker en overførsel af sukkerstoffer fra træet til vandet. Det er dog så lidt, at det nærmest kun kan smages, idet energiindholdet er rasende lavt (2 kcal pr. 100ml). Samtidig med sukkerstoffer aflevere træet også næringsstoffer i form af bl.a. zink, phosphor og magnesium.
Udover den sødlige smag, har birkesaften en god friskhed og en kompleksitet, som end ikke mineralvand har. Jeg må indrømme, at får jeg råd engang, skal mine (engang kommende) børn have denne drik istedet for saft og sodavand.
Det er så stor en nydelse, at man oven i købet kan drikke den med god samvittighed, for et birketræ drikker ca. 300L vand dagligt, så det svarer nok til, at vi andre donere blod hvert halve år
Jeg synes helt klart, at I skal prøve og se om det er noget for jer fx i stedet for fredags colaen eller lign. Det er godt nok dyrere, men det er en oplevelse med sjæl.
BIRK fås i 3 varianter; Original, Hindbær(2% hindbærsaft), Hyldeblomst(2% hyldeblomst) og blåbær(2% blåbærsaft).
BIRK kan købes i enkelte butikker, jeg købte den i Superbrugsen, eller du kan bestille den hos firmaet selv(SEALAND).
Det har i sig selv en værdi når man sidder med et glas fyldt med REN TRÆSAFT. Det føles lidt ligesom et glas godt vin og der er nok nogle, som vil synes det er bedre.
Relaterede indlæg
Posted in Nyheder

